Hvem er BK Roar
BowlingKlubben ROAR er en bowlingklub der startede i 2006, dengang hed vi UBK Roar, og optog kun ungdomsspillere i aldersklassen fra 8-23 år, klubben er i 2008 udvidet med en seniorafdeling, og optager således også seniorspillere.
Klubbens formål er blandt andet:
1. At samle bowlingspillere i Roskilde og omegnskommuner.
2. At seriøst og på troværdig måde at oplære og dygtiggøre medlemmerne indenfor bowlingsporten.
Klubben ledes af en bestyrelse og har et antal holdledere som for ungdommens vedkommende, udelukkende er forældre til spillerne.
Klubben er oprindelig startet op med alle spillerne fra ungdomsafdelingen i Bowlingklubben Hellas. Men da BK Hellas nedlagde ungdomsafdelingen, samlede ungdomslederne de unges forældre til et informationsmøde hvor man bestemte sig for at starte en helt ny ungdomsklub.
UBK Roar blev stiftet d. 3. april 2006, med 23 spillere der blev overflyttet pr. 1. august, siden er der kommet mange nye spillere til.
Vi spiller under Sjællands Bowling unions holdturnering, hvilket kan indebære at skulle møde hold fra så fjerne egne som Nakskov og Helsingør. Klubbens spillere deltager ved stævner i hele Danmark, samt ved Sjællandsmesterskaber og Danmarksmesterskaber.
Man er Micropusling i alderen 7-9 år, Pusling i alderen 9-12 år, Junior i alderen 12-15 år og Yngling i alderen 15-18 år, derefter er man seniorspiller.
I bowlingklubben har vi alle trin af bowlingspillere, lige fra den helt nye 8 årig begynder, til spillere der kan gøre sig gældende ved stævner. UBK Roar, har fra vi var ungdomsafdeling i Hellas til nu, fostret flere ungdomslandsholdsspillere og en enkelt senior landsholdsspiller.
Vi vil både for ungdommens vedkommende og i seniorrækken, op og være blandt de bedste i Danmark. Ud og spille en masse stævner og turneringer.
Kom og vær med, vi træner i Roskilde Bowlingcenter, alle Tirsdage ungdommen fra kl.17.15 til kl. 18.30 seniorerne fra kl. 19.00 til 21.00
Vi har på nuværende tidspunkt tre uddannede instruktører og en træner.
Ring til ungdomslederen på tlf. 4118 7788 eller til seniorlederen på tlf. 51221971, og aftal en prøvetime, det koster kun en opringning.
Bowlingudstyret kan du låne i klubben eller i Bowlingcenteret.
Vi glæder os til at se dig på Bowlingbanen.
Med bowlinghilsen BK ROAR’s bestyrelse
|